9 måneder, 3 universer, 16 bøger, 10 film og 1 tur til London

Rejsen begyndte sidst i januar i år. En god veninde var i gang med at læse Ringenes Herre, og jeg spurgte nysgerrigt ind til den. Til min store forbavselse fortalte hun, at hun læste den for x’te gang – og med en voldsom underdrivelse – var dybt rystet over, at jeg ikke havde læst Tolkiens klassiske værk. Jeg skaffede Eventyret om Ringen, De to Tårne og Kongen vender tilbage gennem vores lokale boghandler. 

J.K. Rowlings univers er genialt på en helt anden måde. Hun leget med virkeligheden, som vi mennesker (mugglere) opfatter den og som personer med magiske kræfter opfatter den. Et vidunderligt kreativt, humoristisk og dramatisk univers med et uendeligt kreativt persongalleri. Det var en fornøjelse at følge Harry og hans venner og fjender gennem de syv bind. Også manuskriptet til teaterforestillingen (bind 8) blev jeg revet med af; det er på flere områder det mest fascinerende, den leger med tiden og afprøver forskellige scenarier for hvordan verden ville se ud, hvis noget ikke var sket.

Jeg kom til at savne karaktererne - Harry, Hermione, Ron, Dumbledore, Snape, Hagrid og mange flere. Jeg kom til at savne den magiske verden. Og i lighed med mange andre læsere har jeg ønsket mig en Tidsvender og at kunne udføre Spektral Transferens.



Som naturlig forlængelse af bøgerne har jeg også set filmatiseringerne – både Ringenes Herre og Harry Potter. De er ikke noget for mig, de har gode momenter og ikke mindst Ringenes Herre er smukke og velproducerede, men de blegner i forhold til bøgerne.

Undervejs fik jeg en ganske særlig ekstra oplevelse, som enhver sand nørd kan forstå. Jeg fik mulighed for at besøge The Making of Harry Potter på Warner Bros. Studio i London. Det var en kæmpeoplevelse! At se rekvisitterne, kostumerne og kulisserne mv. fra bøgerne og filmene i virkeligheden gjorde at jeg følte mig som en sand nørd. Alle fotos i dette blogindlæg er fra det besøg.

Det tredje univers: En sang om Is og Ild af George R.R. Martin. Det består pt. af fem bind: Kampen om tronen, Kongernes kamp, Et stormvejr af sværd, Kragernes fest og Dragernes dans. Jeg begyndte i starten af juni, og med ét var jeg igen fuldstændig opslugt. Martins univers er uden tvivl det mest komplekse af de tre – meget indviklet, brutalt realistisk, ekstremt politisk  og vanvittigt engagerende. Hvert kapitel afslører nye  vinkler, overraskende twists i plottet og jeg er formentlig (forhåbentlig 😊) ikke den eneste som ikke kan rumme det kæmpe persongalleri og hvilke slægter og alliancer de indgår i, i hovedet.

Jeg læste bind fem færdigt i går, og det var da en åben slutning, der vil noget. Der er meget, jeg savner noget afklaring på – og der er jeg i fællesskab med en verden af andre læsere. Efter sigende er George R.R. Martin langt med det sjette og sidste bind: ”Lige nu kæmper han med at få løst sin egen ”Meereenske knude”, som er en hovedpine af overlappende plotlinjer, som han stadig arbejder sig ud af.

Knuden opstår, fordi flere centrale karakterer – herunder Tyrion Lannister, Daenerys Targaryen, Sir Barristan Selmy og Victarion Greyjoy – alle befinder sig i eller nær byen Meereen med vidt forskellige dagsordener, alliancer og tidslinjer.

Det har gjort det svært for forfatteren at samle deres historier på en logisk og dramatisk måde.”

JA, det er derfor vi vil have det bind færdigt 😉 Og nej, jeg har ikke lyst til at se TV-serien Game of Thrones.

Nu er det slut … abstinenserne er begyndt at indfinde sig, naturligt nok efter daglig læsning af disse tre serier i 9 måneder. Hvad bliver det næste? Det tror jeg bliver afgjort på mandag 😊